SNV.DK
  • Forside
  • Klubben
    • Indmeldelse
    • Conventus – opret profil
    • Velkommen til sejlklubben
    • Mentor
    • Bestyrelsen
    • Referater bestyrelsesmøder
    • Referater generalforsamling
    • Vedtægter
    • Klubblad
    • Æresmedlemmer
    • Klubfaciliteter
    • Tilmeld og betal
    • Fotoalbum
  • Sejlerskolen
    • Optagelse Sejlerskolen
    • Nye elever se her
    • Befarne elever
    • Navigation teoretisk del
    • VHF (SRC) certifikat
    • Bådene
    • Sejlerskolens venner
    • Nyttige apps
    • Nyttige links
  • Ungdom
    • Tilmelding
    • Organisering og politikker
    • Søstjernerne
    • Stævner
      • Neptun Efterårscup 2019
      • Forårscup 2019
      • Neptun Efterårscup 2018
      • Neptun Forårscup 2018
        • Resultater
      • Neptun Efterårscup 2017
      • Resultater Neptun Efterårscup 2016
    • Facebook Ungdom
  • Kapsejlads
    • Kapsejladser 2020
    • Resultater kapsejlads
    • Resultater Virtual Skipper
    • Udvalg under kapsejlads
    • Vejle Fjord på Kryds og Tværs 2019
    • SNV Guld
      • Historie kapsejlads
      • Vejle Fjord Weekend
      • Blå Bånd
      • Match Race Klubmesterskab
      • Match Race Spring Cup
      • H-båd
      • Express
  • J/70
    • Priser for leje af J/70
    • Godkendte skippere
    • Booking af J/70 både
    • Retningslinjer for brug af J/70
    • Organisation bag J/70 bådene
    • Sponsorer J/70
  • Kalender
  • Forside
  • Klubben
    • Indmeldelse
    • Conventus – opret profil
    • Velkommen til sejlklubben
    • Mentor
    • Bestyrelsen
    • Referater bestyrelsesmøder
    • Referater generalforsamling
    • Vedtægter
    • Klubblad
    • Æresmedlemmer
    • Klubfaciliteter
    • Tilmeld og betal
    • Fotoalbum
  • Sejlerskolen
    • Optagelse Sejlerskolen
    • Nye elever se her
    • Befarne elever
    • Navigation teoretisk del
    • VHF (SRC) certifikat
    • Bådene
    • Sejlerskolens venner
    • Nyttige apps
    • Nyttige links
  • Ungdom
    • Tilmelding
    • Organisering og politikker
    • Søstjernerne
    • Stævner
      • Neptun Efterårscup 2019
      • Forårscup 2019
      • Neptun Efterårscup 2018
      • Neptun Forårscup 2018
        • Resultater
      • Neptun Efterårscup 2017
      • Resultater Neptun Efterårscup 2016
    • Facebook Ungdom
  • Kapsejlads
    • Kapsejladser 2020
    • Resultater kapsejlads
    • Resultater Virtual Skipper
    • Udvalg under kapsejlads
    • Vejle Fjord på Kryds og Tværs 2019
    • SNV Guld
      • Historie kapsejlads
      • Vejle Fjord Weekend
      • Blå Bånd
      • Match Race Klubmesterskab
      • Match Race Spring Cup
      • H-båd
      • Express
  • J/70
    • Priser for leje af J/70
    • Godkendte skippere
    • Booking af J/70 både
    • Retningslinjer for brug af J/70
    • Organisation bag J/70 bådene
    • Sponsorer J/70
  • Kalender

Anders Johansen i Vegvisir Race 2017

27. september 2017 Skrevet af Jan Jacobsen

Vegvisir Race – kapsejlads møder ekstremsport, hvor det gode sømandsskab og naturoplevelser er i højsædet. Starten gik for Anders Johansen og Rene Andersen den 22. juni 2017 kl. 18 til premieren på Vegvisir Race 2017.

 

 

Sejladsen er sejlsportens svar på et ægte adventure race. Sejladsen er for både med en besætning med 2 m/k ombord. Arrangør er opfinderen af Silverrudder, Morten Brandt Rasmussen i samarbejde med sejlklubberne i Guldborgsund Kommune. Der er stor fokus på kommunikation med løbende live-opdateringer og en aktiv Facebookside. Det meste foregår på engelsk, da vi kun er 3 danske både. Resten af bådene er primært tyske og en enkelt fra Schweiz.

Ombord på DEHLfin er Rene Andersen og undertegnede i fuld gang med at sætte og samtidig bomme spiler i det snævre Guldborgsund. Vinden er svag fra sydlige retninger og vi kæmper for på een gang, at få et godt spor, fri vind og maksimal nytte af medstrømmen. De gør de 14 andre deltagere sjovt nok også. Allerede inden starten ser vi de første grundstødninger og vi lover hinanden at sejle sikkert og i god afstand til lavt vand…
Vegvisir er islandsk for “vejviser”. Med Vegvisir ombord kan man ifølge myten altid finde vej, både på vandet og i livet.

Der er to ruter at vælge mellem og omsejlingsretningen er også fri. I det hele taget er sejladsen meget fri, men den kræver stor fokus på navigationen i et udfordrende farvand. Vi har valgt den lange rute – rød bane. Turen går med udgangspunkt fra Nykøbing Falster rundt om øerne i Smålandsfarvandet, nord om Langeland, gennem Svendborgsund, gennem øhavet til Marstal og ud i Østersøen til et mærke ved Rødby og retur til starthavn. 235 sm + lidt krydstillæg.

 

 

Deltagerne er en blandet flok som starter i 5 klasser fra mini – xl. Bådene er alt fra J24, Pogo 30, Seascape 27, X332, X35, Varianta 44 samt nogle ældre klassikere, som på forhånd ser lidt pressede ud i konkurrence med de nye konstruktioner. På sådan en sejlads er det dog ikke nødvendigvis et spørgsmål om nyeste sejl og skarpeste båd. Det er i høj grad en strategisk, teknisk og fysisk prøvelse for besætningen.

Vi kommer godt afsted – rigtig godt. Inden længe ligger vi i spidsen og humøret er højt. Bortset fra et mærke ved Rødby skal vi ikke respektere nogle banemærker -det drejer sig om at skære hjørner af – så tæt man tør! Allerede efter en times sejlads får vi en lærestreg. Pludselig står båden stille. Vi er stødt på grund. Vi har lige nøjagtig skåret lidt for meget hjørne af i det smalle Guldborgsund. Vi sidder godt fast og konkurrenterne blæser forbi…. Reglerne foreskriver at man må starte motor een! gang for at komme fri fra grunden. Vi starter motoren, kommer fri og melder til løbsledelsen, at vi nu har brugt vores “motor-joker”.

Guldborgsundbroen står helt åben mens alle deltagere passerer gennem broen – en rib kommer forbi med forfriskninger og lokale produkter og så bliver det spændene at se hvilken omsejlingsretning, de andre har valgt. Det viser sig at alle på rød bane vælger samme omsejlingsretning.

Vi sejler i første omgang rund om Fejø og her kommer vi til en af de mere kritiske passager. I buldermørke skal vi gennem en meget smal rende med kun 2 m vand på det kritiske sted. Båden stikker 2m… Alternativet er at sejle en omvej på 4 sømil. Heldigvis har vi meget lette vinde og roligt vand, vi glider med godt fart og Code Zero over grunden og kommer igen i spidsen af sejladsen.

Himlen er de sidste par timer blevet mere og mere mørk, et uvejr trækker op og luften er fuld af irriterende insekter. Der lyder en høj summen i natten. Endelig kommer regnen, massiv regn et utroligt tordenvejr med utallige lyn der lyser natten op. Heldigt for Rene er han tilfældigvis lige gået i køjen. Vinden tiltager og vi farer gennem det kulsorte vand med 40-50 m sigt.

Nu går det mod Agersø som vi runder om styrbord tidligt om morgenen, så tæt på land som vi tør. En af de andre deltagere, Afrodite 101 er mere modige. De sejler helt tæt under land hvor kortet viser sten og skærer et kæmpe hjørne af. Pludselig er de tæt på og rider med på vores hækbølge. Vi får dem rystet af og styrer mod nordspisen af Langeland som vi runder efter et par kryds i Storebælt. Igen skærer 101’eren store hjørner af hen over stenrevet syd for Smørstakken – de er foran igen!

Turen gennem Svendborgsund bliver meget hurtig. Vi har 2-3 knob medstrøm og kan nøjes med at krydse 2-3 gange, før vi er igennem og styrer sydpå mod Marstal. I Højestene Løb overhaler vi 101’eren og reber sejlene da vinden nu er øget til 14-16 m/s. Foran os kan vi se en af de forreste både X35 som drejer 90 grader styrbord efter at have gennemsejlet Mørkedyb.
Vinden bliver spids for dem og de sejler langsomt med kun et sejl i den hårde vind. Jeg ved fra tidligere sejladser i området, at havbunden er plan og uden sten. Derfor skærer vi et stort hjørne af og overhaler X35’eren. Men hvad er nu det? Tæt under Ærø kommer 101’eren igen. De har skåret et endnu større hjørne af end os og kommer tæt på os, men ikke foran. Ved Marstal styrer vi ud i Østersøen i hård vind. Nu kan vi slappe lidt af med navigationen og koncentrere os om at sejle rigtigt i bølgerne.

Turen mod Rødby går stærkt med vinden i ryggen og store bølger -vi rammer 14 knob i den hårde vind. X35 sætter genakker, overhaler os og blæser afsted inkl. et par vælteture og da vi runder bøjen ved Rødby havn reber vi storsejlet til reb 2. Krydset tilbage mod Storebælt og Smålandsfarvandet går fint i den hårde vind som efterhånden aftager.

Mørket falder på mens vi sejler mod Guldborgsund. Kort efter at vi runder Vejrø ser vi X35’eren. De er nu 9 min foran, men ikke i vores løb:)
Vi kalder brovagten i god tid inden Guldborgsundbroen og broen står fint åben uden ventetid for os. Målstregen krydses tidligt lørdag morgen efter 35 timer og 19 min sejlads. Vi modtages med champagne og live-tv af løbsledelsen. Sikke en tur.

Dagen slutter med festmiddag, højt humør og en pokal, da vi – som eneste deltager i large klassen – vinder løbet. Weekenden efter sejler jeg båden hjem sammen med min datter, men det er anden god historie.

Næste år bliver der justeret lidt på ruten og der bliver også mulighed for at sejle en singlehandrute. Tilmelding åbner midt i oktober og sejladsen flyttes til 23. august 2018. Noget for flere SNV’ere?

 

Se mere her:

Vegvisir Race stævnehjemmeside

Resultater 2017

 

/Anders Johansen

 

 

 

Forsideindlæg, Kapsejlads
Tilsvarende sider
  • Ny to-årig aftale med Havneøen — Sponsorudvalget i SNV har i de forgangne måneder forhandlet [...]
  • Nyt hotel på havnen — Sejlklubben har fået denne naboinformation. Det er info om [...]
  • Generalforsamling 2021 udskudt — Som følge af den aktuelle situation omkring Corona/COVID-19 [...]
  • Kalender Sejlklubben Neptun Vejle — Kapsejlads- og J/70 udvalget er klar med datoer for sejladse [...]
  • Referat bestyrelsesmøde — Se referat fra møde i bestyrelsen den 12. januar 2021. [...]
Sejlsportliga i Skovshoved
Klubmesterskab 2017 – tilmeld nu!!!

SNV sejlerlinks

  • Vejrstation Vejle havn
  • Webcam lystbådehavn

Resultater torsdag

  • 05. Torsdag, serie 1 forår, løb 1 øvrige både
  • 06. Torsdag, serie 1 forår, løb 2 H-både
  • 07. Torsdag, serie 2 forår, løb 1 øvrige både
  • 08. Torsdag, serie 2 forår, løb 2 H-både
  • 09. Torsdag, serie 1 efterår, løb 1 øvrige både
  • 10. Torsdag, serie 1 efterår, løb 2 H-både
  • 11. Torsdag, serie 2 efterår, løb 1 øvrige både
  • 12. Torsdag, serie 2 efterår, løb 1 H-både

Søg

© SNV.DK  •  Leveret af Fronto.dk