Vejle nr. 2. ved årets første Grundig Sailing Cup i Horsens, hvor der sejles i J/70 sportsbåde.
Efter en lang stævnepause siden DM i oktober var det spændende at se, hvordan niveauet var da det gik løs ved årets først stævne på Horsens fjord.
Holdet bestod af Claus, Troels, Carsten og Martin og var først gang holdet bestod af denne konstellation, men vi fik hurtigt styr på roller og manøvre.
Fredag fik vi fem sejladser i frisk vind fra vest omkring 8-12 m/s, og vi fik sat et trim der var helt perfekt til dagens forhold med fladt vand og frisk vind.
Vi startede ud med dårlig start nede ved læ mærke og måtte vande bagom hele feltet, men vi opdagede hurtigt, at vi have fart overskud og kunne sejle os op i feltet. Derfor var vi opmærksomme på at komme mere sikkert afsted fra start i resten af dagens fire sejladser. Vi holdt os i fri vind, som resulterede i fire gode sejladser i toppen og en samlet 2. plads med et godt stykke op til den svenske båd.
Lørdag var der planlagt seks sejladser i endnu mere vind end dagen før, hvor der var vindstød på op til 17 m/s. Derfor var vi særligt glade for, at vi lå tæt på idealvægten. Planen var at sejle samme taktik som dagen før. De hårde vindstød gjorde, at vi måtte kæmpe endnu mere på læns og undgå at komme ned at ligge i bomninger.
Heldigvis var der flere der havde problemer med spiler-kæntringer og derfor kostede det mindre, end man kunne frygte. Vi slap med et mindre grejnedbrud med et ødelagt frølår som gjorde, vi måtte finde en alternative måde at stramme forsejlet på. Det resulterede i en enkelt sidste plads og dermed også en tredjeplads efter 11 sejladser. Her var Hans Ebler flink at skaffe et nyt til os til dagen efter.
Søndag var vinden faldet markant, og det gjorde, at farten var mere lige med de øvrige både. Vi fik slået rigtigt godt på vindspring i vores opkryds og lænsere, så vi var meget tilfreds med det samlede resultat på en 2. plads.
Stævnet var super godt arrangeret af Horsens sejlklub og fedt at kunne se nogle verdensklasse billeder af strabadsere efterfølgende.
Øvrige resultater kan findes her: Grundig Sailing Cup Horsens 2022
Tak til:
- Grundig Sailing Cup
- Horsens Sejlklub
- Peter Brøgger – Sejlsportsfoto