“Anders, vil du med ned på Middelhavet og sejle min nye båd fra Piombino til Marseille?”
“Ja selvfølgelig Rene. Hvornår skal vi afsted og hvor langt skal vi sejle?”
“230 sm i medvind, solskin og spiler på Middelhavet”
Hvem kan sige nej til det…
Efter afgang fra Vejle fredag morgen den 17. marts kl. 03.00 lander vi, Rene Andersen og Anders Johansen, fredag kl. 10 i Pisa. Vi bliver hentet af mægler Filippo og efter ca. 1 times kørsel holder vi på havnen i Piombino. Solen skinner, havet er blåt, 20 grader og let brise. Den bedste udgave af dansk sommer. Wauv!
Vi finder hurtigt båden – Dehler 36 JV, årg 2003. Den ser fin ud, blåt fribord, stort rat, høj mast – ligner en hurtig båd.
Vi møder sælger og går i gang med overdragelsesforretningen – et hav af papirer skifter hænder. Enkelte småting mangler: en gasflaske og navigationslyset i stævnen. Det bliver klaret, hvorefter sælger byder på en bedre og meget hyggelig middag på den lokale havnerestaurant, som viser sig at være en fiskerestaurant…
For at gøre en lang historie kort spiser vi en masse af skaldyr: blåmuslinger, rejser, blæksprutte og dertil et par glas hvidvin. Det viser sig senere at være en meget uheldig cocktail for vores sarte gourmetmaver. Efter et par timer bryder vi op, siger farvel til sælger og tager på indkøb i den lokale Coop.
Vi handler ind til 2 døgns sejlads – ca. 230 sømil i direkte linje mod vest til Marseille. Kl. 18 kaster vi fortøjningerne for sidste gang i italien, fylder vandtanken og bunkrer 57 liter diesel + 15 liter i reservedunken. Vejrudsigten siger lette sydlige vinde indtil Korsikas nordspids hvorefter vinden vil friske til 10 ms fra sydvest. Altså hårdt kryds i mørket mod Marseille. Det virker ikke afskrækkende, den vindstyrke har vi prøvet mange gange før, men godt nok ikke på Middelhavet…
Efter et par timers motorsejlads sætter vi sejl og løber 5-6 knob med kursen direkte på Korsikas nordspids i jævn sydlig vind. Vi har en lang tur forude, hvor vi skal skiftes til at sejle båden. Derfor går jeg i køjen kl. 20 og falder hurtigt i søvn.Kl. 24 vågner jeg ved at båden hugger voldsomt i bølgerne, det virker som om hele riggen er ved at blive rystet løs. Vi krænger helt over i den hårde vind. Jeg kommer på benene og kigger op til Rene i cockpittet -hvad sker der?? Rene sidder højt oppe til luv og holder godt fast i rattet, sammenbidt og noget tavs. Bølgerne er 3-4 m høje og det blæser ca. 15 ms i middelvind. Vi er ramt af mistralen, en kold og hård nordvestlig vind. Agterude ser jeg Korsikas stejle og rå klipper i månelyset.
Det er åbenlyst, at vi skal rebe sejlene, det behøver vi ikke diskutere. I det hele taget siger vi ikke meget til hinanden, men tager det første reb i storsejlet (det kan ikke rebes yderligere.) og ruller helt ind på genuaen. Rene er skidt tilpas og går i køjen. Jeg får alt sejlertøjet inkl. livlinen og plb monteret og sætter mig i cockpittet. Selvstyreren holder kursen fint, men jeg bliver nød til at falde 30 grader i den stærke vind for ikke at banke for hårdt i de stejle søer. Vi har stadig for meget sejl på, men det kan lige gå, når vi falder lidt væk fra vinden. Efter 1 times tid bliver jeg selv dårlig, får kvalme og må ofre til neptun. Maven føles slet ikke god. Rene viser sig i lugen og må ofre i cockpitbunden og de næste 5-6 timer går på den facon. Vi er et kønt par. 2 erfarne sejlere med for meget sejl i en ny båd, ramt af mistralen om natten på Middelhavet. Der er kontant betaling fra fiskerestauranten.
Vi taler ikke meget sammen, men skiftes til at have vagten i cockpittet og ligge i køjen. Jeg får drukket lidt vand, spist kiks og noget banan mens jeg spejder længselsfuldt efter morgengryet.
Vinden holder sig på 15 ms i middelvind i 10-12 timer mens vi banker afsted på en noget mere nordlig kurs end planlagt.
Da vi skifter vagt ved middagstid tårner der sig en meget mørk himmel op fra nordøst – hvad nu? Vil vinden tiltage yderligere? Ikke lige et drømmescenarie. Heldigvis går det anderledes, vinden lægger sig til 3-4 ms og drejer 45 grader mod syd, hvorefter vi kan styre en mere rigtig kurs. Vi har besluttet at lægge kursen op under den franske sydkyst for at undgå den hårde vind som på vejrkortet trækker en skarpt afgrænset bue fra Marseille og ned mod Korsika.
I den svage vind starter vi motoren og tager sejlene ned. Vejrudsigten siger tiltagende vind, kuling fra nordvest på de sidste 80 sm mod Marseille, så vi tømmer reservedunken i tanken mens vejret er nogenlunde roligt. Vi er begge matte og kan ikke rigtig spise noget. Sejladsen fortsætter for motor med hyppige vagtskift gennem de næste 12 timer. Vinden falder yderligere og mørket falder på. I natten ser vi lysene fra Monaco, Antibes, St. Tropez og den franske Cote d’Azur.
Midt på natten vågner jeg ved at motoren lyder forkert. Rene åbner lugen til motoren og bander lidt. Brændstoftilførslen er ujævn og snart efter går motoren i stå. Vi kigger lidt på hinanden. Rene finder værktøjskassen frem. Vi skifter brændstoffilter, udlufter motoren, men det gamle filter ser helt rent ud… Op med sejlene i den svage vind for at få lidt styrefart. Vi ligger tæt på kysten, men der er ingen fare på færde. Rene finder hurtigt fejlen, som viser sig at være ret banal. Vi er løbet tør…. helt tør. Tankmåleren viser stadig halvfuld tank, men der er ikke en dråbe diesel i tanken og heller ikke i reservedunken. På ipaden kan vi se, at nærmeste dieselstander er 5 sm væk på en lille ø. Vi sætter kursen mod øen mens vinden langsomt dør. Da vi er 200 m fra havneindsejlingen dør vinden næsten helt og de smule der er drejer til modvind. Vi krydser i mørket og driver de sidste meter på opskuddet og lidt skub fra en improviseret spilerstage, der fungerer som åre. Kl. 06 kan vi endelig kan vi hoppe i land og fortøje. Tanken åbner kl 08.30, så vi kan lige få et par timer på øjet.
Søvnen gør godt. For første gang i mange timer kan vi sove roligt uden at vælte rundt i køjen. Vækkeuret kimer 08.30 og hvilken forskel. Verden er forandret. Nu føles det som ferie. Solen skinner, der er 20 grader og havnen er langsomt ved at vågne.
Vi får fyldt diesel i tanken og sætter kurs mod Marseille. På grund af den hårde blæst er havet meget uroligt og bølgerne stadig 3-4 m høje. Vi fortsætter for motor, får spist dejlig morgenmad og nu er vi ved at komme til hægterne igen. De sidste 80 sømil bliver en kombination af motorsejlads i svag vind og frisk sejlads med rebede sejl i hård vind.
Vi anløber Port Napoleon Marseille kl. 20 i mørket efter 50 timers sejlads og 280 sømil. Inden vi går i kahytten rigger vi sejlene af og efter en gang frisk pasta og noget rødvin er der dømt godnat. Vi skal være klar med en afrigget båd kl. 08 næste morgen, hvor der er bestilt havnekran til at tage masten af og efterfølgende få båden op på den tyske blokvogn, som allerede holder og venter.
Det føles helt forkert da vækkeuret ringer kl. 06. Vi kommer dog endelig op og når at blive klar til kl. 08. Det viser sig at være helt unødvendigt. Den franske kranfører har åbenbart andre planer og er først tilbage hen på eftermiddagen. Nå. Det bliver til lidt sight seeing på havnen. Og hvilken havn. Det er ikke en helt almindelig lystbådehavn. Langt over 1000 både står på land, men kun et fåtal af dem ser sejlklare ud. Det ligner et hospice for lystfartøjer, mange forliste drømme og rigtig mange både til salg. Vi ser bla. flere sejlbåde på over 100 fod, som er lige til ophugning.
Efter noget bøvl med at få masten af forlader båden Marseille på blokvognen mandag aften med følgebil ad den franske margueritrute og vi napper flyet til Danmark. Og minsandten, fredag morgen dukker båden op i Vejle og bliver sat forsigtigt i vandet af Hans.
Mission complete, en fantastisk tur og en på opleveren. Nu er SNV sæsonen da skudt i gang.
/Anders Johansen
