Anders Johansen beretter om at sejle Silverrudder for 7´ende gang. 26,5 timers sejlads alene og en flot plads som nummer 15 i klassen, hvor kun omkring halvdelen af deltagerne gennemfører.
Lige ved og masten
I mørket nord for Fyn, lyder der en mærkelig skurrende lyd. Der er ingen både tæt på mig, jeg synes ikke jeg har ramt noget. Jeg sejler videre, men kan ikke rigtig få båden til at gå optimalt. Mit skib er så lille og bølgerne er store, så der skal styres koncentreret hen over hver eneste bølge, ellers går den i stå og driver sidelæns.
Det er svært at se noget i mærket, men efter et stykke tid synes jeg genuaen står mærkeligt, forstaget svinger frem og tilbage i bølgerne. Agterstaget er også blevet helt løst. Det var ellers lige strammet maks op. Noget har givet sig. Er båden ved at bøje på midten, er der en stålwire der har strukket sig, skal jeg søge nødhavn og hvor ligger den, skal jeg starte motoren og udgå?
I mellemtiden er selvstyreren hoppet ud af beslaget og jeg kan ikke sætte den på plads uden lygten, som ligger i kahytten. Ud af det blå skal jeg også tisse, og det der er værre. Svære beslutninger kræver tilløb og friske hjernevindinger, så der går lidt tid inden jeg får taget beslutningen om at tage sejlene ned. Worst case brækker masten, hvis jeg ikke gør noget. Beslutningen bliver at fortsætte på en kurs væk fra feltet, surre roret, tage storsejlet først for at aflaste forstaget, falde helt af og på dæk for at bjerge genuaen.
På fordækket skal man holde rigtig godt fast, men jeg når at se, at forstaget er blevet 40 cm længere end det plejer at være, så nu jeg har en mistanke til problemets årsag. Båden ruller heftigt i bølgerne i mørket, men jeg kommer i kahytten, får ryddet lidt op, fundet lygten frem og ser, at frølåret til taljen, der holder mit justerbare forstag, har sluppet tovet. Gott sei dank er der bundet en knude et stykke fra frølåret, og det er markeret med tusch, hvor stramt forstaget skal stå.
Tingene blir fikset og jeg får bundet en ny meget stor knude. Derefter er det tid at få klaret nogle nødvendigheder, lidt mad og drikke, mere oprydning og et frisk kig på strategien. Operationen har ca kostet mig en time inkl fart- og højdetab.
Sejladsen
Vi er 450 tilmeldte solosejlere, der har taget udfordringen om at sejle rundt om Fyn op. Feltet er meget internationalt, men langt de fleste deltagere er tyske, og efterhånden er det “hallo Lasse, nice to see you again” og så går snakken på tværs af grænser, men mest om sejlbåde. Aldersmæssigt spænder det i år fra 17-85 år. Rigtig mange frivillige lægger mange timer i arrangementet. Uden deres store indsats var det aldrig blevet verdens største singlehandkapsejlads.
Starten
I år er startlinen flyttet væk fra færgetrafikken og det snævreste sted i Svendborgsund. Det er sket på baggrund af sidste års tumultariske og dramatiske start i 14 m/s modvind, 4 knob medstrøm, nye stenrev og et meget beskedent hensyn fra færgetrafikken.
Storebælt
Jeg kommer rigtig godt afsted – mod uret, i første start og når Thurø rev som en af de allerførste. De fleste ca 60 konkurrenter i klassen sejler i moderne, hurtige konstruktioner, men Farrbar på godt og vel 40 år kan også. Specielt godt med Hulegårds gamle spiler fra en Bianca 27. Spileren er egentlig alt for stor til båden, men med et topfald har jeg nogenlunde ok udsyn ud under sejlet.
Strækket mod Fynshoved bliver skarp halvvind, hvor min lille spiler er for bette og den store er for stor, så i realiteten en masse sejlskift, mens de fleste andre trækker forbi med genakkere på bovspryd. Det hjælper dog sidst på benet, hvor det bliver bidevind. Her går Farrbar godt kun for genua.
Nordfyn og Snævringen
Efter rundingen af Fynshoved, et par timers kryds og den tidligere omtalte maste-udfordring, runder jeg Æbelø og fortsætter krydset ned mod Tragten. Vinden er let aftagende og det går bedre og bedre med højde og fart.
Da vi nærmer os Snævringen er der medstrøm og efterhånden svag vind i mørket. Vi ligger en del både samlet og krydser taktisk i de smalle vindstriber. Da vi kommer under de to broer bliver lidt slæk på skøderne mod Stenderup Hage. Det betyder tid til just ad water-“madlavning”, lidt afslapning og klargøring til spilersætning.
Lillebælt
På strækket mod Svendborg er det i princippet bare fuld gas med slæk på skøderne. Vi ligger mange både tæt på en lang række, men ingen sætter flyvesejl. Jeg tror de fleste er trætte sidder og drømmer om målgang og finisher t-shirts. Skal jeg sætte den store spiler eller bare sejle sikkert dernedaf? Dumt spørgsmål. Op med sækken ved Bogø.
Med vinden i nakken og hulegårds spiler i front går det over stok og sten. På et tidspunkt – på en god bølge, rammer loggen over 12 knob. Hurra hvor det går. Båden er helt i kontrol, men slip ikke rattet! Selvstyreren er ikke til meget hjælp her. Ved Lyø skal der bommes, heldigvis er der god tid til at planlægge det… Beslutningen bliver at tage spileren ned, køre grejet rundt og sætte igen. Det går akkurat, inklusiv en del vand i kahytten fra en noget fugtig spiler.
Opløbet
De sidste 20 sømil bliver spilersejlads med rigtig mange bomninger. Heldigvis finder jeg ud af at bomme uden at skifte stagen. Med ens satte skøder og barberhal kan jeg bomme, uden at røre stagen ved at styre præcist ind under spileren. Der bliver bommet mange gange, og det bliver afgørende for at rykke frem i rækkerne. På dette tidspunkt er det kun ganske få der orker flyvesejl, men til nød spiler forsejlet med stagen.
Mål
Som altid i Silverrudder kan der være langt fra Svendborgsundbroen til mållinien – meget længere end det ser ud til. Hvis der er svag vind og modstrøm hedder det anker. Denne gang er der svag vind og medstrøm. Det betyder at vi næsten driver over mållinjen.
Jeg rammer mål som nr. 15 i klassen efter ca 26,5 time uden at være helt udmattet. Ca. halvdelen af deltagerne i klassen gennemfører. I havn er der fortøjningsservice, sandwich og finisher t-shirts til alle fuldførende. Måske også en enkelt moleøl eller to med naboerne og rigtig meget håndsejling. De fleste singlehandsejlere er nemlig yderst sociale efter mange ene og alene timer.
Ud af 450 tilmeldte deltagere gennemfører 242. I år var der desværre en del tilmeldte, der ikke nåede startlinien på grund af blæst i ugen op til start.
Hjem
Det er rart -og hyggeligt, med en hjælpende hånd til transportsejladsen, som er en oplevelse i sig selv. Efter et par timers søvn ankommer min søn og Anders Nielsen med 10 l benzin medbragt i stillekupeen. Jeg har lånt Langes 25 l tank til supplement af mercuryens 1,5 l interne tank.
Vejrudsigten melder om vindstille og dermed motorsejlads med alle 5 heste. Så er det godt med lidt ekstra benzin. 14 (fjorten) liter benzin viser sig dog at være tilstrækkeligt til 73 sømil, hvem sagde bæredygtighed!
Hva´ så?
Det var sundt og sjovt for mig at prøve sejladsen i en lille båd på mit Silverrudder nr. 7. Jeg var lidt skeptisk i forhold til blæst, høj sø og komfort i en lille båd, men den klarede det flot. Sejlglæden er meget større end sejlgælden. Forhåbentlig er det ligedan næste år ombord i en ny fransk jpk 10.30. Det er lige om lidt – når det har været juleaften to gange!
