Sejlklubben Neptuns røde klubstander med 3 stjerner er med sang og kanonsalut sat over Vejle Lystbådehavn. Det betyder, at sæson 2024 officielt er begyndt, selv om der allerede bliver sejlet flittigt på fjorden.
Formand Jan Vestergaard kunne byde deltagerne velkommen og fortælle om klubbens mange aktiviteter og udvalg. Herunder en tak til de mange frivillige, der yder en kæmpe indsats for klubbens aktiviteter.
På vegne af Dommerteamet, kunne Vagn Jensen give en helt særlig tak til Sven Eker, som har valgt at stoppe i dommerbåden efter mere end 20 år. Sven har altid været meget engagereret i dommerbåden, og prioriteret kapsejladserne og det hyggelige samvær højt. Det er ikke mange torsdage Sven har misset i årenes løb, og det er der ikke mange, der kan præstere.